Tips & Tricks til cykling

På denne side kan du finde små tips og tricks til cykling. Hvis du har tips eller tricks til cykling eller racercykel, som du gerne vil dele med andre læsere, er du mere end velkommen til at sende dem til os – se  under Kontakt.

Husk at vi har en anden sektion med tips til cykeludstyr.

Mere udholdenhed? Slap af!

En af de nemmeste måder at forbedre sin udholdenhed på er at lære at slappe af på cyklen. Jo mere afslappet man er, jo nemmere flyder blod og ilt til musklerne (forenklet). Jo mere anspændt man er, jo hurtigere bliver man træt.

Fokusér på kadencen

Det er vigtigt at træne sig op til at kunne køre med højere kadence – altså træde pedalerne hurtigere rundt. At være i stand til at variere sin kadence gør det muligt at give forskellige dele af kroppen pause undervejs. Lav kadence kan give det kardiovaskulære system en pause, mens høj kadence kan give benene en tiltrængt pause. Mange nybegyndere træder for tunge gear og med for lav kadence.

Se på Lance Armstrongs teknik – som taget ud af et spinning-lokale! Han træder med 90 omdrejninger i minuttet på hårde stigninger og 100 omdrejninger på tidskørsler. Det er effektivt og skånsomt for knæene.
Bonus-tip: Har du en smartphone, kan du downloade app’en Cadence Calculator – med den kan du analysere din kadence på turen. Der findes en del gode mobil-apps til cykling.

Træn pedaltråd

En af fordelene ved racercykler er, at cykelskoen sidder fast på pedalen, og man således kan overføre kraft til cyklen, både når man træder pedalen ned, og når man trækker den op. Dette skal helst foregå i en glidende bevægelse. En god måde at øve pedaltrådet på er at køre med et ben ad gangen og fokusere på at tråde og trække på den mest optimale måde.

Hjælp din næste

Det er god stil at spørge en “strandet” cykelrytter i vejkanten, om han/hun har brug for hjælp, eller om de har, hvad de skal bruge. Det kunne jo være dig selv en dag!

Hils på dine kollegaer

Det er god stil at hilse på andre cykelryttere, når man møder dem på landevejene. Det er da hyggeligt!

Træt af punkteringer? Prøv dette trick

I Danmark punkterer man oftere end mange andre steder. En af grundene er, at vi har mange flintesten her, og de er spidse! Kører du på fx. Bornholm, vil du opleve langt færre punkteringer. Men hvis du synes, at Bornholm er langt at tage for en cykeltur, kan du prøve dette trick: Når du kører over småsten, har de det med at sætte sig fast på dækket, og bliver de ikke fjernet, vil de langsomt grave sig ind i dækket og forårsage en punktering. Prøv at sætte en finger ned på hjulet mens du kører og lad fingeren fjerne de små sten. Det er nemt på forhjulet, men kræver lige lidt øvelse at få baghjulet med. Det vil forhindre mangt en punktering. Husk dog også at der er forskel på dæk – nogle er naturligvis bedre end andre.

Tips til gear-skift

Gear-skift på racercykel er ofte et spørgsmål om timing. Det gælder om at kunne vurdere, hvor tungt et gear man kan træde fx op ad en given bakke. Det er nemlig sværere at lave et godt, glidende gear-skifte, samtidig med at man træder hårdt i pedalerne. Især er det vigtigt at vide, hvilken klinge éns forskifter skal stå på. Så kan man ramme det rigtige gear på en bakke, er det klart det bedste. Gear-skift bliver bedst, hvis man letter trykket på pedalen samtidig med, at man skifter.
Iøvrigt: brug gearerne flittigt! Og vær ikke flov over at skifte til den lille klinge, når det går opad – det giver væsentlig større fleksibilitet til at geare op og ned, end hvis man sidder på de letteste gear på den store klinge.

Modvind er din ven

Når man kører alene, kan det være surt at sidde i modvind. Men samtidig er det en fantastisk måde at optimere sin træning på. Prøv at give den ekstra gas på modvindsstykker – det giver i den sidste ende. Iøvrigt: brug gearerne flittigt! Og vær ikke flov over at skifte til den lille klinge, når det går opad – det giver væsentlig større fleksibilitet til at geare op og ned, end hvis man sidder på de letteste gear på den store klinge.

Den rigtige indstilling – indstil din cykel!

Det er vigtigt at cyklen er indstillet, så den passer til ens størrelse og foretrukne køresti. Kast et blik på sektionen Vedligehold din cykel. Der kan du finde tips til, hvordan du indstiller din racercykel.

Sådan undgår du ømme led

Ved at skifte måden man holder på styret på, kan man i mange tilfælde minimere ryg-, arm- og skuldersmerter. På den måde belaster man ikke de samme nerver og led hele tiden.

Sådan minimerer man mælkesyre i benene

Mælkesyre ophober sig, når man har presset sig selv hårdt, fx. op ad en stejl stigning. Mange begår den fejl, at de undlader at træde, når de efter stigningen kører nedad igen. Her bør man faktisk blive ved med at træde rundt for at køre mælkesyren ud af benene.

Opfør dig pænt

Mange almindelige cyklister bliver irriterede over racercyklister. De synes, at vi kører for hurtigt, og de irriteres enormt meget af vores mangel på ringklokke. For os er der ingen forskel på, om man ringer med en lille klokke, eller om man pænt gør opmærksom på sig selv verbalt overfor forankørende – men for almindelige cyklister er der åbenbart en verden til forskel.

Derfor: Lad os sørge for at opføre os pænt. Ræk armen ud, når du drejer og bed pænt om lov til at passere forankørende. Og et smil og et imødekommende nik eller et venligt “tak” vil kun forbedre vores image.
Du kan finde flere gode tips og tricks på cykelbloggen Cykel-bike.dk.

Kun en noob lader ikke en anden ligge på hjul

Alle ved, at det er en stor fordel at ligge på hjul af andre ryttere. Men vidste du, at det faktisk også mindsker vindmodstanden for dig, hvis du har en rytter på hjul? En undersøgelse fra Eindhoven Universitet påviste i 2018 effekten af ligge på hjul af andre. Samtidig kunne forskerne dokumentere at undertrykket, der opstår efter en rytter, påvirkes positivt, hvis der ligger en eller flere ryttere bag ham, hvorved vindmodstanden mindskes.

Så hvis en anden rytter lægger sig på hjul af dig, så vis at du ikke er en noob og lad ham bare tage plads bag dit snurrende baghjul.

Læs mere omundersøgelsen og fordelene ved at ligge på hjul her.